Related activities

Project end date

2024

 

 

 

Nationale emissionsfaktorer for lattergas fra kvælstofgødning og sædskifter (NATEF)

Projektet vil bestemme nationale emissionsfaktorer for lattergas for relevante gødningsmaterialer og sædskifter. Projektet skal føre til en forbedret national opgørelse, men vil også levere et grundlag for at opgøre effekten af reduktionsstrategier

Projektets monitering af lattergas gennemføres i hele sædskifter (parcelforsøg med tre gentagelser) igennem to år på fire lokaliteter. Hver afgrøde i sædskiftet vil omfatte en høstparcel med langtidsmålin-ger, og et værkstedsareal med miniplots til kampagner med en række gødningsmaterialer (kvæg-, svine- og afgasset gylle samt handelsgødninger). Forsøgsstrategien sigter mod at opgøre lattergasemissioner for relevante kombinationer af jordtype, nedbør, gødningsanvendelse og fordeling af husdyr- og plantepro-duktion. Kontinuerte målinger med automatiske kamre vil levere viden om den tidsmæssige dynamik med det formål at opnå en bedre beskrivelse af specielt nedbørs betydning, og dermed bedre estimater for årlig emission.

Ny viden om markoperationer og sammenhæng med jordens vandbalance, som er kritisk for lattergas-emission, vil bidrage til at identificere scenarier med høj risiko for tab.

Kontakt

Søren O. Petersen
sop@agro.au.dk

Projekt funder

Landbrugsstyrelsen

 

 

Reducing greenhouse gas (GHG) emissions without compromising food security and biomass use for other purposes are key research priorities. To meet these great challenges, research efforts are applied to the Danish agricultural system, showing that GHG emissions can be significantly reduced through optimized cropping systems and managements. These new production systems will fit into the biorefineries of the bioeconomic era. However, there are critical knowledge gaps for achieving (1) the underlying processes for maximizing biomass production and minimizing GHG emissions, and (2) fully documented life cycle assessments of biomass production and GHG emissions.

Contact

Ji Chen
ji.chen@agro.au.dk

Project funder

Aarhus University Research Foundation

 

2023

 

Greenhouse gases dynamics in shallow lakes: patterns and processes from cells to ecosystem

Contact

Thomas Davidson
thd@bios.au.dk

Project funder

DFF

 

 

2020-2024.

Network of Leading Ecosystem Scale Experimental AQUAtic MesoCOSM Facilities Connecting Rivers, Lakes, Estuaries and Oceans in Europe and beyo.

Contact

Thomas Davidson
thd@bios.au.dk

Project funder

INFRAIA-01-2018-2019 Research and Innovation actions

 

 

Optimizing climate and production services of cover crops in organic arable rotations.

Contact

Jim Rasmusse
jim.rasmussen@agro.au.dk

Project funder

GUDP

 

2022

 

Towards research excellence and innovation capacity in studing lake ecosystems functional structures and climate change impact.

Contact

Erik Jeppesen
ej@au.dk

Project funder

H2020-WIDESPREAD-2018-2020

 

 

Kontakt

Søren O. Petersen
sop@agro.au.dk

Projekt funder

Landbrugsstyrelsen

 

 

Projektets mål er at kvantificere potentialet for lattergasreduktion med nitrifikationshæmmere under danske forhold, studere nitrifikationshæmmeres skæbne i jorden, udføre økotoksikologiske tests og beskrive effekter på jordbundsorganismer efter tilførsel af markedsførte produkter. Dette vil ske under relevante markforhold med hensyn til klima, jordtype og landbrugspraksis.

Kontakt

Anne Winding
aw@envs.au.dk

Projekt funder

Landbrugsstyrelsen

 

 

 

 

 

2021

 

Low-lying soils rich in organic in rotation are a significant source of agriculture's total greenhouse gas emissions in Denmark. Setting aside these areas and rewetting them and extensifying agricultural operations are viewed as an important tool for reducing the overall climate impact of agriculture in Denmark and elsewhere where peat soils have been drained. A key element in the extensification is to raise the water level in the soil. It is well known that this measure will quickly reduce the release of carbon dioxide from the peat soils, as the decomposition of the soil's organic material is stopped completely or strongly inhibited.

When the water level is raised, however, ideal conditions will be created at the same time for the production of the stronger greenhouse gases methane and nitrous oxide. Our understanding of the climate effect of rewetting of peat soils in Denmark is primarily based on knowledge of the short-term effect on carbon dioxide emissions and there are only a few measurements of the total greenhouse gas balance, which includes all three primary greenhouse gases. In addition, there is very limited knowledge about the development of rewetted ecosystems over time. The climate effect of rewetting as a tool, in both the short and long term, is thus subject to considerable uncertainty.

The RePeat project seeks to significantly improve our knowledge of the effect of extensification and rewetting on greenhouse gas emissions to inform operation and management of selected peat soils in Denmark. The project will investigate greenhouse gas emissions at various types of extensification of agricultural practices on peat soils in Denmark, e.g. by gentle biomass production, regulation of the water level to optimize the climate gain and natural vegetation succession of abandoned peat soils. With these new data, we will develop a calculation tool that improves the determination of specific emission factors for greenhouse gases for Danish peat soils based on the annual dynamics of gas exchange as a function of the area's hydrology, soil chemistry and vegetation.

Project manager and contact person

Jesper Riis Christiansen
jrc@ign.ku.dk

Project funder

Landbrugsstyrelsen

 

 

 

2020

 

Projektet vil kvantificere potentialet for at anvende efterafgrøder som et virkemiddel til at lagre kulstof og reducere lattergasudledning fra dansk landbrug.

Efterafgrøder er et effektivt virkemiddel til at reducere kvælstofudvaskning, men der mangler viden om efterafgrøders potentiale som klimavirkemiddel. De giver øget kulstoflagring i jorden, men kan potentielt både reducere (især under væksten) eller øge (især efter nedmuldning) lattergasudledningen.

Stigende miljøkrav har øget arealet med efterafgrøder, og det forventes at stige til 500-600.000 ha (20-25% af dyrkningsarealet) i de kommende år. Det er derfor vigtigt at forbedre vores viden om efterafgrødernes klimaeffekt for om muligt at kunne udnytte dem til at mindske landbrugets klimabelastning.

Projektet vil bl.a. vurdere efterafgrøder som klimavirkemiddel gennem kortlægning af variationen i biomasseproduktivitet for en række efterafgrødearter i almen landbrugspraksis, herunder hvad jordtype, frugtbarhedsniveau og dyrkningshistorie betyder.

Dernæst vil projektet for relevante efterafgrøder måle kulstofproduktion og -afsætning over og under jorden (inkl. dybe rødder), og deres nedbrydning, kulstoflagring og risiko for øget lattergasemission, samt betydningen af en række dyrkningsfaktorer. Der vil blive analyseret en række dyrkningsscenarier under forskellige klima, jordtype og landbrugspraksis for at udvikle optimale efterafgrødestrategier med maksimal klimaeffekt.

Endelig vil der i projektet blive udviklet en satellitbaseret metode til at verificere efterafgrødernes klimaeffekt.

Kontakt

Lars Stoumann Jensen
lsj@plen.ku.dk

Projekt funder

Landbrugsstyrelsen

 

 

AQUACOSM- Network of Leading Ecosystem Scale Experimental AQUAtic MesoCOSM Facilities Connecting Rivers, Lakes, Estuaries and Oceans in Europe and beyond.

Contact

Erik Jeppesen
ej@au.dk

Project funder

INFRAIA-01-2017-2019 Research and Innovation actions

 

 

 

 

2018